papirpynt.dk
Sy dit eget juletræ / 28. nov 2026
Sy dit eget juletræ / 28. nov 2026
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Har du lyst til en dag fyldt med krea, hygge og julestemning? Så kom med til en workshop, hvor vi syr fine juletræer i stof – og hvor du går hjem med både et færdigt træ og skabelonen til at sy flere selv.
Vi bruger dagen på at fordybe os i håndværket i rolige, hyggelige rammer, og du behøver ikke være rutineret ved symaskinen. Workshoppen er for både nybegyndere og øvede, der har lyst til ny inspiration og et par timer i godt selskab.
På workshoppen får du:
- Grundig instruktion, så du kan sy dit juletræ fra start til slut
- Skabelon til juletræet i tre størrelser, så du nemt kan sy videre derhjemme
- Inspiration og små fif til at pynte og variere dit træ
- En hyggelig dag med krea, kaffe og julestemning sammen med andre
Materialer:
Medbring dit eget stof, eller gå på opdagelse i mit lager af genbrugstekstiler på dagen. Du kan købe stof til et juletræ hos mig fra ca. 50–75 kr., alt efter kvalitet.
Vlieseline, broderigarn, bånd, bamsevat, glimmer, synåle, saks og alt det øvrige, du skal bruge til dit juletræ, er inkluderet i workshoppens pris.
OBS: Du skal medbringe din egen symaskine til workshoppen.
Praktisk:
- Tid: kl. 10–15
- Sted: Østjylland (lokation følger)
- Husk: Medbring din egen symaskine & frokost
- Niveau: Både nybegyndere og øvede
Husk at læse "det med småt" nedenfor ♥
Share

Det med småt
Minimum 8 deltagere
Workshoppen afholdes ved minimum 8 deltagere. Du får besked cirka 1 uge før workshoppen, såfremt den er aflyst.
Ved afbud til workshoppen
Bliver du syg eller bare forhindret i at deltage på workshoppen kan jeg desværre ikke refundere din billet. Til gengæld må du gerne overdrage billetten til en anden.
Niveau
Workshoppen er både for nybegyndere og øvede, der gerne vil have ny inspiration og hyggelige timer sammen med andre kreative. Vi syr på maskine, så det er godt at kunne de basale ting - tråde nålen og bruge basissting som ligeud og zig zag.
Forplejning
Jeg byder på kaffe og lidt sødt, men strækker workshoppen sig over mange timer, opfordrer jeg dig til at tage en snack eller frokost med, så du holder energien oppe.
Din underviser
Jeg hedder Lisbeth Beck, og det er mig, der underviser dig på workshoppen. Jeg elsker julen og har udgivet to bøger om julepynt. På workshoppen her deler jeg mine bedste fif og teknikker med dig, så du går hjem med både færdigt pynt og lysten til selv at sy videre derhjemme.
Har du spørgsmål, før du tilmelder dig? Så tag endelig fat på mig ♥